Julemiddagspakke nr. 5
3 økologiske kvalitetsvine - perfekte til jul!
1 x Festlige bobler til aperitif
1 x Fyldige rødvine til and og flæskesteg
1 x Søde røde bobler til risalamande
Pris: 495 kr.
(normalpris 689 kr.)
28% rabat / spar 194,-
Celler Vell - Cava Reserva Brut Nature 2021
Penedés, Spanien
225,-
Udsøgt økologisk mousserende vin fra Spanien, skabt på de klassiske druesorter Macabeo, Xarel·lo og Parellada. Vinen er lavet på sammen metode som champagne, med gæring og lagring i flasken. Farven er smukt gylden, med en fin og vedvarende perlage, der vidner om dens kvalitet. Duften er attraktiv og sofistikeret, med noter af moden frugt og elegante hint af nødder og toast fra lagringen.
Smagen er frisk og tør – der er slet ikke tilsat noget sukker - og samtidig harmonisk med en perfekt balance mellem fylde og lethed. En cava med karakter, der passer til både festlige lejligheder og som ledsager til lette retter eller snacks. Denne Brut Nature Reserve er det ideelle valg for dem, der søger kvalitet og raffinement i ét glas.
Celler Vell er et familieejet vinhus, der har specialiseret sig i produktionen af håndlavet og økologisk cava. Med rødder i familien Estruchs vintraditioner, der går tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, bygger vinhuset på en dyb respekt for både tradition og miljø. Beliggende i Sant Sadurní d'Anoia dyrkes vinmarkerne på ejendommen med omhu og fokus på bæredygtighed. I 1954 grundlagde Pere Estruch i Casanovas officielt Celler Vell i byens centrum, og med årene voksede vinhuset, hvilket førte til flytningen til den nuværende placering i slutningen af 1980'erne.
I dag viderefører sønnerne Pere og Josep Maria familiens arv med en passion for at forfine produktionen og sikre økologisk dyrkning i alle deres produkter. Resultatet er cavaer af enestående kvalitet, der kombinerer elegance og tradition med en moderne tilgang til bæredygtighed.
Corazón de Roble - Eñe Crianza 2020
Ribera del Duero, Spanien
265,-
Eñe Crianza er en 100% Tempranillo (Tinta Fina) rødvin fra Corazón de Roble Vineyards, lavet på 20 år gamle vinstokke. Vinen modnes i 12 måneder på egetræsfade, hvoraf mindst 4 måneder er på nye fade. 80% af fadene er fransk eg, mens de resterende 20% er amerikansk eg, hvilket giver en fin balance mellem frugt og fadnoter. Vinen har en intens og livlig granatrød farve med en høj farveintensitet. Duften byder på elegante noter af røde bær, cassis og et hint af lakrids, kombineret med subtile toner af ædel ristet eg. Smagen er fyldig, rund og elegant med modne, bløde tanniner og en vedvarende eftersmag.
Perfekt til grillede retter, især rødt kød, samt lagrede fåreoste. Serveres bedst ved en temperatur mellem 16 og 18°C for at fremhæve vinens komplekse karakter. En vin, der kombinerer elegance og kraft, og som afspejler Ribera del Duero's unikke terroir.Viñedos Corazón de Roble er Javier Ortegas personlige projekt i Ribera del Duero og udtrykker essensen af spansk vintradition. Vinhusets vine, kaldet eñe (ñ), er en hyldest til den spanske kultur og har en charmerende kastiliansk karakter.
Med druer fra hele regionen, fra Burgos' højeste marker til de mere lavtliggende i Valladolid, skabes vine med stor kompleksitet og unik karakter. Vinhusets marker ligger i Ribera del Duero's "Gyldne Trekant" og nyder godt af et klima med varme somre, kolde vintre og mange solskinstimer, hvilket giver Tempranillo-druerne intens koncentration og rig smag.
Husets tre vine – Eñe Roble, Eñe Crianza og Eñe Premium – er allerede populære på nogle af de bedste restauranter i Valladolid og afspejler områdets sjæl i hver eneste dråbe.
Guerrieri – Ale
Marche, Italien
199,-
Røde, søde italienske bobler lavet på druesorterne Sangiovese og Lacrima. Smagen er en eksplosion af kirsebær, brombær og solbær med et strejf af lakrids. Selvom den er sød, har den en dejlig friskhed. I glasset får den et festligt lyserødt skum og kan nydes både som en aperitif, et alternativ til en cocktail sent på aftenen eller til desserter.
Prøv den gerne til desserter med chokolade og bær – den er et perfekt match til julemiddagens risalamande!
Azienda Agraria Guerrieri er en familieejendom i Marche-regionen, der har produceret kvalitetsvine i generationer siden 1800 med bæredygtighed og respekt for naturen som deres motto. Udover at lave en bred vifte af skønne vine i alle stilarter, fra bobler, hvidvin og rosé, til rødvin og dessertvin, laver de også pasta på egen dyrket durumhvede, olivenolie og honning. De bruger økologiske og bæredygtige metoder og er desuden helt selvforsynende med solenergi. I dag er det søskendeparret Alberto og Maria-Giulia, der står i spidsen for vingården sammen med deres far Luca. De er alle meget passionerede omkring at være landmænd, der producerer sunde madvarer fra bunden af i en stadig mere globaliseret verden, hvor f.eks. "italiensk pasta" sagtens kan være lavet af hvede, der kommer uden for EU. Guerrieri er højt respekterede i området, og man finder ofte deres vine på de lokale restauranter i Marches charmerende byer som Pesaro og Urbino.
Julemiddagspakke nr.5
Lige nu tilbyder vi GRATIS FORSENDELSE i hele Danmark!
Du har også mulighed for at afhente din ordre i vores hyggelige vinforretning centralt i København, Kompagnistræde 30, 1208 København K.
Har du særlige ønsker til din levering, eller har du brug for levering uden for Danmark? Du er altid velkommen til at kontakte os direkte på e-mail: natalie@tgwe.dk eller telefon: +45 50 12 83 81. Vi hjælper dig gerne!
For mere information og vores fulde forsendelses- og returneringspolitik, kan du følge dette link.